Nordisk Copyright Bureau
FAQ - spørgsmål & svar
Om medlemsskab af NCB
- generelle spørgsmål
- HVORFOR skal jeg være medlem af NCB?
- NCB har aftaler med de nordiske og baltiske musikproducenter, som betaler komponisters, tekstforfatteres og musikforlags NCB-vederlag for salg af musik på CD, DVD, downloads og øvrige medier.
NCB udbetaler derefter vederlaget videre til dig som komponist/tekstforfatter/musikforlag. Du behøver altså ikke selv bruge tid og energi på at indkassere penge fra de producenter der bruger din musik. Det arbejde klarer NCB for dig.
- HVORDAN bliver jeg medlem af NCB?
- Det kan du læse mere om under menupunktet [Skriver du musik?]/[Sådan bliver du medlem].
- Skal jeg meddele ADRESSEÆNDRING til NCB?
- Nej, det er ikke nødvendigt. Hvis du først meddeler din adresseændring til KODA, så modtager NCB automatisk besked fra KODA om din adresseændring.
- Skal jeg betale SKAT af mit NCB-vederlag?
- Ja, i Danmark skal du betale B-skat af dit NCB-vederlag. Skattebeløbet er ikke på forhånd trukket fra det beløb du får udbetalt fra NCB, så du har selv ansvaret for at udregne den del af dit NCB-vederlag som du skal betale i skat. Bemærk at NCB rapporterer udbetalingen af NCB-vederlag til skattevæsenet hvert år i januar.
- Hvorfor skal jeg betale til NCB for en CD-udgivelse som jeg selv producerer, og som kun indeholder MIN EGEN MUSIK?
-
Når du underskriver KODA/NCB-medlemserklæringen overdrager du retten til at indkassere indspilnings-/kopieringsvederlag til NCB. Det betyder at det er NCB der skal indkassere vederlag på dine vegne, uanset hvem der er producent - og altså uanset at du selv i dette tilfælde er producent.
Der findes dog en undtagelse fra denne regel: Hvis du selv er producent af CD'en og samtidig er ene ophavsmand til samtlige CD'ens numre, så skal du ikke betale til NCB for de første 1000 stk. af produktionen. Du skal dog rapportere produktionen til NCB. Læs mere under menupunktet [Udgiver du din egen musik?].
- HVEM EJER NCB og bestemmer retningslinjerne for NCB's arbejde?
- Det er de nordiske KODA-selskaber der ejer NCB. Retningslinierne for NCB's arbejde fastlægges af NCB's bestyrelse i samarbejde med NCBs direktion.