Hvis du ved at din musik bliver udgivet i et land uden for Norden/Baltikum - dvs uden for NCB-området - er det vigtigt at du giver nedenstående oplysninger til NCB.
Du skal sende følgende oplysningerne til NCB's Medlemsservice (se under "Kontakt" i højre kolonne):
Når NCB har modtaget disse oplysninger, sender vi dem videre til copyrightselskabet i det pågældende land og afventer afregning fra selskabet.
Vi gør opmærksom på at penge der er indkasseret i udlandet kan være længe undervejs, da det afhænger af hvor hurtigt det udenlandske selskab videresender penge og dokumentation til NCB.
Bemærk at NCB ikke har aftaler med selskaber i hele verden. Vi har aftaler med lande i Europa, Nord- og Sydamerika og nogle lande i Asien. På dette link kan du se hvilke lande NCB har aftale med.
Der er imidlertid flere lande i Asien, Mellemøsten, Mellemamerika og Afrika hvor vi ikke har aftale med et copyright-selskab om indkassering af verderlag på dine vegne. Så vi forbeholder os ret til at måtte afvise din anmodning om at hjælpe med indkassering i visse lande.
For de lande anbefaler vi at du i stedet indgår en 100% subforlagsaftale med et forlag der er repræsenteret i det pågældende land og derigennem får afregnet dit mekaniske vederlag.
NCB kan heller ikke i alle tilfælde love indkassering fra alle søsterselskaber for produkter med synkronisering (lyd og billed). Dette gælder især for udgivelser i USA hvor NCB's samarbejdspartner kun indkasserer for audio-produkter, men ikke for film og andre audiovisuelle produkter.