Til startsiden

Musik på cd, mc, audio-dvd, vinyl
- karokeproduktioner

Du skal indhente tilladelse fra NCB til indspilning, fremstilling og distribution af alle karaokeproduktioner - uanset medietype.

NCB's tilladelse omfatter ikke de grafiske rettigheder (teksten der vises i forbindelse med afspilning af musikken). Denne tilladelse skal du indhente fra de relevante rettighedshavere - ofte fra musikforlaget.

Når du skal ansøge om tilladelse, skal du anvende NCB's elektroniske ansøgningsskema som du finder på dette link: web-ansøgningsskema

Nedenstående priser og betingelser gælder kun for karaokeproduktioner som fremstilles med henblik på salg eller udlejning til privat brug.

Priser

Der skal betales et kopivederlag for hvert eksemplar du fremstiller. Kopivederlaget dækker en total spilletid på 80 minutter med højst 20 musiknumre. Hvis spilletiden eller det maksimale antal musiknumre overskrides, bliver kopivederlaget forhøjet forholdsmæssigt.

Minimumstariffer

Minimumstariffen er det mindste beløb du skal betale som NCB-vederlag pr eksemplar. Minimumstariffen træder automatisk i kraft hvis din pris er "for lav" - eller hvis du giver eksemplarer væk gratis så der ikke er nogen pris at beregne NCB-vederlaget på.

Denne tarif reguleres én gang om året pr 1. januar.

Den gældende minimumstarif (pr 1. januar 2012) er DKK 4,57 (pr eksemplar for medietyperne cd og dvd.

Uanset beregningen af NCB-vederlaget på din produktion træder NCB’s minimumsfakturering i kraft hvis fakturabeløbet bliver under DKK 500,00. Det mindste beløb NCB udsteder en faktura på, er DKK 500,00.

Gå til starten af siden

Søg



Links



Kontakt

Mail: Market - Audio
(audio@ncb.dk)
Tel: (+45) 33 36 87 00
Fax: (+45) 33 36 46 92